Før jeg søgte stillingen i den børnehave, som jeg arbejder i nu, var jeg på besøg for lige at høre lidt nærmere om, hvad det nu var for et sted og hvilken pædagogik de arbejdede med.
Vi talte frem og tilbage om hvad, de stod for, og hvad jeg var interesseret i ift. børnehaven. Da vi havde talt frem og tilbage i et stykke tid begyndte hun at fortælle, at de hver dag klokken 9 havde rundkreds – samling – med alle 55 børnehavebørn. 

Jeg tror mit umiddelbare svar var, at det lød som et værre kaos. “Jaah, men det er det nu ikke” lød svaret. Jeg kunne næsten ikke tro hende, for i mit hoved var det der med samling for hele børnehaven lig med en masse uro, kaos og afbrydelser blandet med en usikkerhed om, hvilke sange der skulle synges, og hvad vi egentligt skulle sammen. 

Efter mine første oplevelser med rundkreds havde jeg den modsatte oplevelse end forventet. Der var (næsten) ingen afbrydelser. Der var fokus og en struktur som gjorde, at børn og voksne vidste præcis, hvad der skulle ske.
Jeg begyndte også at kunne se, at rundkreds var en hjørnesten i den pædagogiske tilgang. Det er her, at der kan blive slået an til et tema for ugen. Det kan være højtider som f.eks. jul, påske eller lanternefest, som bliver præsenteret gennem historiefortælling og sange. Det kan også være lidt mere i form af inspiration til legene, f.eks. sørøverhistorier, hekse eller aber.

Vil du med på kursus?

Jeg vil derfor gerne udbyde et “kig-mig-over-skulderen“-kursus, hvor jeg vil lære dig om rundkreds-strukturen og de pædagogiske tanker, som den lægger sig op ad. 
Det vil jeg gøre ved at vise en rundkreds-session, og derefter fortælle om de pædagogiske tanker – og selvfølgelig besvare dine spørgsmål efterfølgende.

Kurset kommer til at foregå over en Facebook-live, så du deltager ved at være medlem af min Facebook-gruppe og så går jeg live tirsdag d. 21 september klokken 20-21 (du vil kunne se optagelsen i facebook-gruppen efterfølgende, hvis du nu ikke kan på dagen).

Hvis du er interesseret i at læse mere om dette kursus kan du læse mere hermen her er den overordnet målsætning for kurset:

Når du har gennemført dette kursus vil du kunne:
-Planlægge og afholde rundkreds.
-Få overblik over den grundlæggende struktur for rundkreds.
-Kende forskel på ‘rundkreds’ og ‘samling’.
-Opnå indsigter i de pædagogiske tanker, som ligger til grund for rundkreds.
-Få ideér til, hvordan du kan bruge rundkreds som afsæt for andre aktiviteter i din pædagogiske praksis.

Prisen for hele denne herlighed? 165 kr. Det inkludere desværre ikke kaffe og basser…

Stadig interesseret? Så klik her og læs, hvordan du tilmelder dig. 

Hvis du interesserer dig for samling og historiefortælling, og du gerne vil lære en konkret struktur for samling, så ved jeg, at du vil få noget godt ud af at tilmelde dig mit kursus.

Jeg håber, du har det godt.
Mange hilsner
Morten Randrup Dyrborg /// MortenRandrupDyrborg.dk 

P.S. Rundkreds behøves ikke være for 50+ børn, det er selve strukturen og den bagvedliggende pædagogik, som er i fokus. Ikke antallet af børn, men jeg kan stå inden for at det fungerer med 50 børn.
 

Min leder skræmte næsten livet af mig, første gang jeg mødte hende…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *