I går skulle jeg holde samling, og det var sådan en samling, hvor det hele gik skævt. Der var lidt for meget snakken imellem børnene, så skulle den ene lige prikke til den anden mens vi hørte historie. Og da vi skulle synge sange, var det sjovere at kilde sidemanden, end at synge med. Det var en af de der oplevelser, hvor man egentlig brugte mere tid på at ræse igennem indholdet, i stedet for at nyde at have hele børnegruppens opmærksomhed, og kunne vise dem noget spændende. Derfor vil jeg i dette indlæg undersøge samlingen. Jeg vil beskrive hvad den kan, bagefter vil jeg beskrive hvordan vi gør ‘rundkreds’, der hvor jeg arbejder.
Afslutningsvis vil jeg give et par gode råd med på vejen, til når I skal holde samling. Hvis du vil nørde rundkreds og samling mere, så skal du læse om mit online-kursus. Her går jeg i dybden omkring denne struktur og viser et typisk forløb for dig.

Hvad kan samlingen?

Samling som størrelse er et rimeligt fast stykke inventar i en daginstitutions hverdag. Det er der rigtig mange gode grunde til, for der er en masse godt at henterent pædagogisk. Det er dét, som jeg vil beskrive i denne artikel.
Samlingen er en strukturerende aktivitet, som både er en del af dagens struktur – og på en måde skyder dagen i gang. Samlingen er i sig selv meget struktureret og genkendelig, og kan sætte kursen for resten af dagen.

Man kender det godt: dem som lige skal lege færdig, selvom der er samling. Og de forældre, som aflevere mens samlingen er ved at starte… Hvad er egentlig værst? 😉

Langt de fleste børn bliver afleveret inden samling, og så er der altid et par stykker, som kommer dryssende, lige når samlingen begynder.
Der er en klar start, midte og slutning, som kan markeres ved f.eks. særlige velkommen-, godmorgen- og tak-for-nu-sange. Dette er en måde, hvorpå børnene kan få en fornemmelse for, hvad der skal ske nu. Og dette skaber genkendelighed og tryghed hos børnene.

Der er gentagelser af sange, rim og remser og historier. Dette er rigtig godt, da børn skal høre en sang eller historie flere gange før den helt sætter sig fast. På den måde, kan samlingen ses, som et redskab til at skabe sproglig opmærksomhed og -udvikling hos barnet. I samlingen kan der også være forskellige virkemidler i spil: sange og historier kan eksempelvis understøttes af figurer eller billeder. Samlingen kan også have et bestemt tema, hvor en fortælling, et dyr eller en årstid er omdrejningspunktet. Her ville der kunne være både sange og en historie, som har nogle fællesnævnere. En fællesnævner, om trolde kan eksempelvis fremhæves hos historien, om ‘De Tre Bukkebruse’ og sangen ‘Oppe i Norge’. Hvis du vil have inspiration til historier til samling, så hop ind på denne side, hvor jeg har samlet en liste over historier til samling og fortællestund.

En samling giver også børnene en fælles referenceramme – et fælles tredje. Når børn og voksne laver det samme, giver det det enkelte barn mulighed for, at føle sig som en del af et fællesskab. Og disse fælles referencer kan børnene tage med til resten af dagen, hvor legene kan være præget i nogen grad af samlingens indhold. Dette kunne eksempelvis være at bygge en bro og lege ‘De Tre Bukkebruse’. Så kan børnene deltage i legen, fordi de kender legens fortælling.

Det var kort om, hvad samlingen kan. I det følgende vil jeg tale om den måde, vi holder samling der, hvor jeg arbejder, da jeg føler at det virker rigtig godt. Samtidig er der stor fokus, på de førnævnte elementer, ift. tema i samlingen og aktiviteter, som knytter sig til teamet.

Rundkredspædagogik…

I den børnehave, som jeg arbejder i, kalder vi det ikke samling, men rundkreds. Før Corona-situationen var det for hele børnehaven ~ 50 børn til rundkreds. Jeg så på min leder med stor skepsis, da hun fortale dette, dengang hun viste mig rundt, inden jeg blev ansat. Nu holder vi det mere hver for sig med ca. det halve.
Det hele kører efter en fast skabelon eller struktur, som både børn og voksne er bekendt med. Den indeholder tre segmenter: en start, midte og en afslutning. Disse skift bliver markeret tydeligt, så alle ved hvor i strukturen vi er. Det er denne struktur, som jeg vil udfolde i det følgende. Du kan også læse mere om mit online-kursus om ‘rundkreds’ her.

Det hele begynder med at vi sætter os – i en rundkreds – og så bliver der tændt tre stearinlys og spillet en melodi på en xylofon. Det går på skift hvilke børn der tænder lys og spiller xylofon. Så synger vi en af de tre velkomstsange:
1. Oppe over skyerne, skinner solen rund og gul…
2. Sikke en dejlig morgen, sikke en dejlig dag…
3. Godmorgen alle sammen en ny dag begynder.

Så er rundkredsen skudt i gang og den indholdsrige del af rundkredsen starter nu: historie og sange. Her fortæller den voksne en historie, som oftest er noget som bliver illustreret visuelt med legetøjsfigurer og rekvisitter som klodser og tæpper. På den måde deler denne historietype mange fællestræk med metoden bordfortælling.
Historierne er meget forskellige, det kommer lidt an på hvilken voksen, der holder i den pågældende uge. Hver voksen har lidt sin egen signaturfortælling, én har ‘Alibaba og de fyrretyve røvere’ en anden ‘Pomperipossa med den lange næse’.
Min signaturfortælling er blevet ‘Da Lille Madsens hus blæste væk’, men jeg har også gjort mig i mere klassiske eventyr: De tre bukkebruse (den ultimative begynderfortælling), Klodshans og Rødhætte. I en periode, hvor min søn så Biler 3 rigtig rigtig rigtigt meget herhjemme (vi snakker gerne morgen og aften) forsøgte jeg mig med en genfortælling af Biler 3 til rundkreds. Det var ikke nogen stor succes – heldigvis var det i den uge, hvor Corona lukkede Danmark ned. Så jeg skulle hverken trække børn eller kollegaer igennem en hel uge med mit forsøg på at lyde som stemmerne i Biler… Så noget godt kom der da af corona-virusen…

For at vende tilbage til det gode ved rundkreds: i den børnehave jeg arbejder i, har vi mange årstidsfester og traditioner. I forbindelse med disse bruges rundkreds til at lære børnene om, hvad denne tradition omhandler og de sange, som knytter sig til det. Vi har eksempelvis lige haft Michalsfest – en fest, hvor de største børn spiller et teaterstykke for resten af børnegruppen. Her fortælles historien om Ridder Georg og Dragen i rundkredsen, så alle børn får en kendskab til denne. Og der er to sange, som vi også synger til denne. Om fredagen, når der bliver spillet teater, har alle børnene hørt historien og sunget sangene mindst fem gange, og ved derfor hvad der skal ske.

Rundkredsen bliver afsluttet, som den starter: lysene bliver pustet ud, der bliver spillet en melodi på xylofonen og så synger vi en afslutningssang: ringel rangel rose, søde abrikose, blå viol, forglemmigej, alle bøen må rejse sig (…og vaske hænder, som den er blevet udvidet med for nyeligt).

Hver uge er der én voksen, som står for at vælge historie og sange, det er også denne voksne som gennemfører rundkredsen hele ugen. Det er derfor den samme voksen, som ‘holder’ rundkreds. De andre voksnes opgave er at holde ro, så den som er ‘på’ kan koncentrere sig om det.

Opsamling

Her kommer mine råd til en god samling – baseret på min erfaring med den beskrevne måde at holde rundkreds på.
Prøv at finde et eller anden form for tema. Det giver noget sammenhæng mellem sange og fortælling. Og hvis det er noget, som kan omsættes til lege eller aktiviteter, så giver det endnu mere mening for børnene. Eksempelvis har vi byggede noget, som lignede en kanon og lavet en hejsebane med snor, i forbindelse med ‘Da Lille Madsens hus blæste væk’. Måske kan samlingens tema tegnes eller laves som teater, eller hvad ved jeg?
Skab noget visuelt og spændende for børnene. Dette kan være ting/figurer, som knytter sig til fortællingen eller sangene. En kuffert eller kiste, hvor fortællingen eller figurer dertil ligger i.
Lav en klar skabelon og følg den. Skriv ned på et stykke papir hvilken rækkefølge sangene kommer i, og hav historien og evt. rekvisitter klar. Det er også nærliggende at tænke på, hvordan forskellige skift i samlingen kan markeres. Det behøves ikke være copy-paste af det jeg beskrev. Det kunne være at samlingen starter, når du lægger et tæppe ud på gulvet eller når du spiller på en klokke.
Lav en aftale om, hvilke opgaver de voksne har. Det er svært at koncentrere sig om at fortælle en fangende historie, hvis man også skal være opmærksom på om Bodil sidder stille eller om Peter og Tobias visker til hinanden. Derfor er der meget at hente ved at have opdele voksenroller – én styrer samlingen, de andre bakker op og tysser, når der skal tysses.


Hvis du kan lide, det som du læser, og vil lære mere om denne tilgang, så skal du læse om mit online-kursus. Her går jeg i dybden omkring denne struktur og viser et typisk forløb for dig.
Tak fordi du læser med.

Vh. Morten

Tilmeld dig mit nyhedsbrev, og modtag min velkomstmail med min tjekliste over fem lege, som børnene vil elske dig for at sætte i gang.

* indicates required

Du kan læse en artikel om samling på EVAs hjemmeside her. Meget interessant læsning, og faktisk en del af det som inspireret mig til at skrive dette indlæg.

Guide: Samling – hold en god samling i børnehaven

5 tanker om "Guide: Samling – hold en god samling i børnehaven"

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *