I dette indlæg vil jeg beskrive forskellige fortællemetoder, som jeg mener har sin plads til samling. Jeg vil give en kort beskrivelse af dem, og komme med eksempler på de fortællinger og historie, som jeg mener passer godt til dem.

Samling

Samling er et ret fast indslag i det fleste danske børnehaven. Det finder oftest sted som det først punkt på dagsordenen i børnehavedagen eller engang lige inden frokost. Samlingen kan se forskellig ud, ligesom børnehaver ser forskellige ud. Der, hvor jeg arbejder, har vi rundkreds for hele børnehaven (ca. 50 børn præ-corona, nu ca. det halve). Hvis du er interesseret i at lære mere om dette format, så læs om mit online-kursus om rundkreds her. Andre steder foregår det stuevist og derved i mindre grupper (I størrelsesordenen 15 børn). Et fællestræk er dog, at det oftest er fortællinger og sange, som er omdrejningspunktet.
Når pædagogen tager ordet og fortæller om oplevelser eller historier, så kan det inspirere og opmuntre børnene til selv at fortælle. Derfor er det et vigtigt element i samlingen.
Fantasi og indre billeddannelse er også vigtige evner, som kan opøves i samlingen eller fortællerstund. Det er nemlig her, at barnet kan bringes ind i fortællingens- og fiktionens univers. Her opstår der billeder for barnets indre blik. Det er også denne billeddannelse, som barnet bruger, når det leger. Læs med og bliv inspireret af disse fire fortællingsformer til samling…

1. Højtlæsning i samling

Vi starter med den mest basic af alle fortællemetoder: Højtlæsning. Den kan bruges i afleveringssituationer til at modtage barnet, når du lige skal vinde to minutter, så der kan blive dækket bord til frokost, til at skabe ro under måltidet og selvfølgelig også til samling.

Hvis vi lige zoomer en lille smule ud, så giver højtlæsning børn, som ikke endnu kan læse, adgang til de historier og fortællinger, som findes i bøger. Derudover er det en måde, hvorpå børn kan erhverve sig nye ord og sproglige vendinger – dette gælder i øvrigt alle fortællinger. I den forbindelse er det vigtigt, at vælge bøger som passer til børnenes alder og udvikling. Der må gerne være ord, som barnet ikke forstår, men det er vigtigt, at barnet kan forstå den overordnede historie. Hertil kan det være relevant at vælge bøger, hvor billederne understøtter teksten.

Anbefalinger

Min personlige top 3 til højtlæsning er:

  • Klodshans af H.C. Andersen. Det er bare en god og sjov historie, hvor man har rig mulighed for at holde børnene underholdt med Klodshans charme. Og så er der også nogle rigtig gode ikoniske vendinger: “Hallehøj, her kommer jeg” og “vi steger hanekyllinger”.
  • Fikkedik og Falderina af Bodil Molich & Marianne Iben Hansen. En bog, om hekse, som er skrevet i rim. Den kræver lige, at man læser den igennem en gang eller to, inden man skal læse den til samling… Men det er sådan en, hvor hele børnegruppen kan være med på rimene. Her kommer indledningen: “To tykke hekse, Fikkedik og Falderina, tog afsted en fredag formiddag på indkøbstur til Kina, for de manglede alt eller cirka deromkring, og ih, hvor sku’ de købe mange klamme hekseting…”.
  • Betty Bremsevogn hopper af af Bill Peet. En bog om en bremsevogn, som ville ønske, at den ikke skulle køre rundt helt bagerst hele tiden. Bogen har fine illustrationer, som børnene elsker at fordybe sig i efter oplæsningen.

2. Mundlig fortælling i samling

Mundlige fortællinger er den anden basic fortællemetode, som jeg vil fremhæve. Den kræver, at man som pædagog har fortællerkompetencerne i orden, eller i hvert fald at man har en god fortælling at dele. Her står fortællingen og formidlingen alene, i modsætning til oplæsning eller bordfortællinger.
Derfor skal man som fortæller kunne mærke, hvordan energien i rummet er. Hvis børnene begynder at miste fokus, er det tid til at skifte gear. Eksempelvis ved at springe frem til næste spændende sted i plottet eller ved at tale meget lavt, og trække opmærksomheden og nysgerrigheden frem på den måde. Hvis du vælger denne type fortælling til samling, bliver du nødt til at vælge en historie, som tænder dig. Ellers kan det være rigtig svært, at fastholde publikummet. Heldigvis kan du trække på alt fra hverdagsfortællinger, historier om din barndom til voksenfilm genfortalt i børnehøjde. Så det er bare at finde på.

Anbefalinger

Jeg mener, at man skal vælge nogle historier, som man kan fortælle by heart. Så det er lidt op til, hvilke historier, du er optaget af. Men her er mine favorit fortællinger:

  • Rødhætte og ulven af Brødrene Grimm. Dette klassiske folkeeventyr har nogle gode elementer for en mundtlig fortælling. Den er ret velkendt, hvilket kan være en god måde at fange børnenes opmærksomhed på. Og Rødhætte og Ulvens udveksling med: “Hvorfor har du så store…?” – “det er så jeg bedre kan…” opbygger spænding mod fortællingens klimaks.
  • Theseus og Minotauros, gammel græsk myte. Hvert år sendes syv drenge og piger til labyrinten under Knosos, kongepaladset på Kreta, for at blive spist af Minutauros. Uhyret, som er halvt tyr og halvt menneske. Helten Theseus rejser ud for at besejre uhyret. En god lille historie, som kan vække en lille smule gys hos børnene.
  • De tre bukkebruse af… Ja hvem har egentlig skrevet den? (Vist nok noget med et norsk folkeeventyr…) Det virker bare som en fortælling alle bare kan. Og en super god mundlig fortælling. Med replikker, som selv de mindste kan være med på: “Hvem er det, der tramper på min bro?!” og “trip-trap, trip-trap, trip-trap…“.

3. Bordfortælling

En af mine absolut yndlingsmetoder, når det gælder fortællinger til samling. Det skyldes nok, at det er den metode, som bliver brugt mest i den børnehave, hvor jeg arbejder. Du kan læse mere om rundkreds på dette link.
Bordfortælling eller bordteater er en fortællemetode, som minder meget om børns egne lege og fortællinger. Praktisk talt bliver fortællingen iscenesat med figurer, rekvisitter (f.eks. blade, pinde og sten) og stofstykker som underlag. Fortælleren bevæger figurerne i takt med historiens begivenheder. Dette skaber et visuelt element til fortællingen, som giver barnet mulighed for at knytte fortællingen til noget konkret. Denne type fortælling giver også børnene inspiration til lege med figurer, som de kan bruge efter samling.

Anbefalinger

Den her bliver svær at koge ned til tre, fordi jeg tænker, at man kan oversætte og iscenesætte de fleste historier til dette format. Jeg har faktisk brugt en del af de andre nævnte anbefalinger, som stof for bordfortællinger. Men her er min top 3:

  • Gedekiddet som skulle tælle til ti af Alf Prøysen. En historie om et gedekid, som tæller de andre dyr imod deres vilje. En rigtig god remsehistorie, hvor børnene kan være med til opremsningen, som også passer fint til det visuelle aspekt med de mange dyr.
  • Da Lille Madsens hus blæste væk af Jakob Martin Strid. En nyklassiker inden for børnelitteratur. Det er også min go-to bordfortælling, hvis jeg ikke ved, hvilken en jeg skal lave. Med snor, legetøjsmad og tøjklemmer kan man genskabe historiens omdrejningspunkt: Hejsebanen fra byen og op til Ben-brækker-bjerget.
  • The Julekalender af De Nattergale. Ja, du læste rigtigt. I år (sidste år…?!?) var det andet år, jeg fortalte den til rundkreds. Selvfølgelig oversat til børnehøjde, så der var skruet helt ned for nissernes danglish. Men Benny fik da sagt “bob-bob-bob, ikke?” og Oluf fik pustet grise op – ud over det, var det en historie om tre nisser, som skulle redde julen.

4. Dialogisk læsning

Dialogisk læsning er oplæsning, hvor du inddrager børnene i samtale (dialog!!) om bogens indhold. Denne metode egner sig nok mest til den lille samling, hvor der ikke er alt for mange børn, da det ellers kan være svært at give alle ordet. Dialogisk læsning bygger på disse fire typer spørgsmål:

  • Tekstnære spørgsmål: Her spørger du ind til noget helt konkret i teksten eller billeder. Hvilken farve har bilen?
  • Åbne spørgsmål: Denne type spørgsmål har til formål at opmuntre barnet til at genfortælle i sammenhæng. Hvad skete der med den gamle bil, da det blev vinter?
  • Forståelses- eller fortolkningsspørgsmål: Her skal du stille spørgsmål, som kan fortælle dig om barnet har forstået sammenhængen i historien. Hvorfor tror du, at de de andre biler hjælper den gamle bil?
  • Spørgsmål, som bringer barnets egne erfaringer i spil. Har du prøvet at hjælpe nogen, som ikke sagde ‘tak’ bagefter?

Det er en god idé at have forberedt, hvilket emne du gerne vil tale om og forberede spørgsmålene på forhånd.

Anbefalinger

Bøger, som skal bruges til dialogisk læsning, skal efter min mening have følgende karakteristika. De skal være velskrevet og indeholde en relevant problemstilling, som vi kan tale om. De skal også gerne have nogle billeder, som kan lægge op til dialog.

  • Min dag i børnehave af Ina Haller. Dette er et eksempel på en bog, som er lavet med henblik på dialog. Den skitserer typiske scener fra børnehavelivet: Aflevering, samling, frokost og leg på legepladsen osv.. Bogens billeder viser oplevelser i børnehavelivet, som børnene helt sikkert vil kunne genkende og fortælle om. Der er også spørgsmål til hver enkelt side.
  • Lille Frø af Jakob Martin Strid. Alle ved, at man ikke må putte telefonen i mikroovnen eller vaske bøgerne i håndvasken (Så kan man se, at bogen er skrevet før Corona!). Alligevel gør Lille Frø det, og det kan børn tale længe om.
    Strids andre bøger er også gode til dialogisk læsning, fordi der sker nogle små fortællinger i billederne, uafhængigt af teksten. Og det lægger børnene mærke til og fortæller om.
  • Den gamle bil af Caroline D. Emerson. En gammel bil hjælper de andre biler, uden at de siger “tak” eller tager notits af det. Pludselig er det den gamle bil, som har brug for hjælp. En fortælling om at hjælpe hinanden, som er simpel, men stadig indeholder noget, som børn og voksne kan være optaget af.

Afslutning – hvad så nu?

Nu har du forhåbentlig fundet noget inspiration til en samling, som du vil holde. Måske har du endda fundet frem til en historie, som du vil bruge. Hvis du vil nørde lidt videre, så kan du læse hvordan jeg – og mine kollegaer – bruger historier fra samling til at arbejde med ‘mini-temaer’. Her bruger vi fortællingen som afsæt for aktiviteter, som minder om historien. Du kan også læse mere om mit online-kursus om rundkreds, som også omhandler fortællingen og måder at forbinde det til børns lege på.

Og hvis du stadig vil læse mere om samling, så skal du læse denne artikel om samling fra EVA, som jeg har læst for nyligt. Den sætter nogle spændende inklusions og marginaliserings-perspektiver på samlingen. F.eks. at samling kan være marginaliserende for de børn, som har svært ved at sidde stille eller vente på tur.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev, og modtag min velkomstmail med min tjekliste over fem lege, som børnene vil elske dig for at sætte i gang.

* indicates required
Fortællinger til samling – hvordan?
Tagget på:                 

En tanke om "Fortællinger til samling – hvordan?"

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *