Her kan du læse kort om nogle af de centrale principper i Rudolf Steiners filosofi og pædagogik. Jeg vil også beskrive, hvilke kendetegn, der er ved en Steiner-børnehave.
Hvem var Rudolf Steiner?
Rudolf Steiner var en tysk filosof, teosof og pædagog, der levede fra 1861 til 1925. Han er især kendt for sin pædagogiske teori, der kaldes antroposofisk pædagogik eller Steinerpædagogik. Denne pædagogiske metode fokuserer på at udvikle hele mennesket – både krop, sjæl og ånd – gennem en balance mellem intellektuel læring, kreativ udfoldelse og praktisk arbejde. Steinerpædagogikken lægger vægt på at respektere barnets individuelle behov og tempo, og den anvender en blødere disciplin end den traditionelle skole. Steinerpædagogikken er blevet spredt verden over og findes i dag i mange skoler og børnehaver rundt om i verden.
Antroposofien
Antroposofien er en filosofi og en spiritualitet, der blev udviklet af Rudolf Steiner i begyndelsen af det 20. århundrede. Den bygger på ideen om, at mennesket er en sammenhængende enhed bestående af krop, sjæl og ånd, og at disse tre aspekter hænger sammen og påvirker hinanden. Antroposofien lægger vægt på, at mennesket har en indre spiritualitet og en indre viden, og at det er muligt at opnå en dybere forståelse af verden og sig selv gennem en form for spirituel undersøgelse. Antroposofien har mange forskellige aspekter, herunder en åndelig verdensanskuelse, en medicinsk tilgang og en pædagogisk metode. Den har også en økologisk dimension, der fokuserer på at respektere naturen og på at finde en bæredygtig balance mellem menneske og natur.
Hvad er Rudolf Steiner pædagogik?
Rudolf Steiners forståelse af menneskets udvikling er inddelt i syv-års-perioder, hvor der i hver af disse perioder er fokus på ét særlig udviklingspunkt. Det første (0-7 år) handler om efterligning, den anden (7-14 år) omhandler kærlig autoritet og den tredje (14-21 år) handler om selvstændig dømmekraft. Der ses således i denne tilgang en bevægelse fra at imitere til selvstændighed.
Centralt i Steiner pædagogikken står fokusset på rytmen, genkendelighed samt sanseindtryk og efterligningsværdige voksne. Rytme kan sammenlignes med vejrtrækning, hvor mennesket har brug for indåndinger og udåndinger. I rytmen veksles der mellem rammesatte aktiviteter og lege på den ene side, og barnets egne frie leg på den anden side. Rytme kan også ses i dagens rytme; at der er nogle faste aktiviteter eller lege, som gentages dagligt. Der kan skabes genkendelighed ved at have en fast daglig- og ugentlig rytme. Årstiderne har også noget at sige i forhold til rytme og genkendelighed. De ting, som man kan lave om sommeren kan man ikke lave om vinteren. Så rytmen kan også ses i de helt store træk, samtidig kan rytme også stimuleres gennem sang, dans og musik.
Sansningen og barnets kunstneriske udtryk har også en central placering i Rudolf Steiner pædagogikken. Sanseindtrykkenes vigtighed ses bl.a. i den fokus, som der ses på valg af legetøj og legematerialer. Disse er ofte lavet af naturmaterialer: træstykker, træfigurer eller dukker, som er syet af stof. Formålet med dette materialevalg er at give fantasien gode betingelser for at få plads i legen, frem for at have legetøj, hvor der allerede er lavet en fortælling i. Naturen og uderummet er vigtige elementer i pædagogikken, da der er massere af sanseoplevelser at hente, samtidig med, at det er her, man kan følge årstidernes rytme.
Den voksne har også en væsentlig betydning, som i alt andet pædagogisk. I denne optik er der særlig fokus på, at barnet lærer verden at kende gennem efterligning, særligt af den voksne. Derfor bliver den voksnes selvopdragelse betydningsfuld, når den voksne således bliver efterligningsværdig.
Seks centrale elementer i pædagogikken
Disse seks punkter er særligt væsentlige i Steinerpædagogikken:
- Fokus på hele mennesket: Steinerpædagogikken fokuserer ikke kun på at udvikle barnets intellektuelle færdigheder, men også på at udvikle dets kreative og praktiske evner samt dets følelsesmæssige og åndelige dimensioner.
- Respekt for barnet: Steinerpædagogikken lægger vægt på at respektere barnets individuelle behov og tempo. Dette betyder, at læringen tilpasses barnet, i stedet for at barnet skal tilpasse sig læringen.
- Balance mellem læring, kreativitet og praktisk arbejde: Steinerpædagogikken lægger vægt på at finde en balance mellem intellektuel læring, kreativ udfoldelse og praktisk arbejde. Dette skal hjælpe barnet til at udvikle sig holistisk og til at opleve læring som noget meningsfuldt og relevant.
- Naturlig disciplin: Steinerpædagogikken lægger vægt på at guide barnet gennem konsekvenser og på at uddanne barnet til at tænke og handle selvstændigt, i stedet for at bruge straf og belønning.
- Værdsættelse af kunst og kultur: Steinerpædagogikken lægger vægt på at introducere barnet for kunst, musik, dans og teater fra en tidlig alder, da dette skal bidrage til at udvikle barnets kreative evner og følelsesmæssige intelligens. Derfor skabes der mange muligheder for at barnet kan udtrykke sig kunstnerisk og på den måde skabe forbindelse til sin kreativitet og frie tanker.
- Økologisk tænkning: Steinerpædagogikken har en økologisk dimension, der fokuserer på at respektere naturen og på at finde en bæredygtig balance mellem menneske og natur.
Hvad kendetegner en Steiner børnehave?
I en Steiner-børnehave er den pædagogiske hverdag tilrettelagt med udgangspunkt i de centrale idéer om rytme, genkendelighed og efterligningsværdig. Oftest starter dagen med sanglege eller en samling, efterfulgt af noget fri leg for derefter at samle børnene om dagens aktivitet. Dette kunne eksempelvis være maling, tegning, snitning eller madlavning, som tidligere nævnt er der stor fokus på kreativitet og naturen. Børnene indgår også i et samarbejde med de voksne om dagens gøremål eksempelvis madlavning, pasning af haven eller husdyr. På den måde har rytmen en vigtig placering i pædagogikken.
Genkendeligheden kommer i kraft af, at der oftest er en fast ugerytme, som følges. Eksempelvis kunne mandag være bagedag, tirsdag maledag, onsdag turdag osv. Så hver dag har et tilbagevendende element, som gentages hver uge. Rytmen/genkendeligheden ses også i de mange årstidsfester, som hører til Steinerpædagogikken. Om sommeren laves der majstang, for at fejre blomsterne og den lyse tid. Når vinteren og mørket banker på døren fejres der Michaelsfest, som handler om lysets kamp mod mørket. Lys i mørket er også omdrejningspunktet for lanternefest og adventsspiralen, som symboliserer julens kommen. På den måde er der både genkendelighed i det små: den daglige struktur og ugens struktur. Men også på et mere overordnet plan, hvor aktiviteter og årstidsfester følger årets – og på en måde også naturens – gang.
Rudolf Steiner uddannelsen
Der findes forskellige måder at blive uddannet i Steinerpædagogik på, afhængigt af hvilken type Steiner-institution du ønsker at arbejde i.
- Uddannelse til Steiner-børnepædagog: Hvis du ønsker at arbejde i en Steiner-børnehave, kan du tage en uddannelse til Steiner-børnepædagog. I Danmark findes der Rudolf Steiner Børnehave seminariet, som uddanner Rudolf Steiner pædagoger. Uddannelsen varer tre år og kombinerer teoretisk læring med praktisk erfaring i en Steiner-børnehave. Læs mere om Steiner Seminariet ved at trykke her.
- Uddannelse til Steiner-lærer: Hvis du ønsker at blive lærer i en Steiner-skole, kan du tage en uddannelse til Steiner-lærer. I Danmark findes der f.eks. Rudolf Steiner lærerseminariet Sophia der kvalificerer dig til at undervise i Steiner-skoler. Uddannelsen varer tre år og kombinerer teoretisk læring med praktisk erfaring i en Steiner-skole.
- Efteruddannelse: Hvis du allerede er uddannet pædagog eller lærer, kan du også vælge at tage en efteruddannelse i Steinerpædagogik. Der findes f.eks. et efteruddannelsesforløb på Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU) Aarhus Universitet, der giver dig en grundlæggende viden om Steinerpædagogikken og mulighed for at få praktisk erfaring i en Steiner-institution.
- Marjatta: Hvis du ønsker pædagoguddannelse, efteruddannelse eller kurser i Steinerpædagogik, så kan du drage til Præstø. Der ligger Marjatte, som ud over kurser og efteruddannelse, giver muligheden for at arbejde med mennesker med særlige behov mens du studerer til pædagog. Du kan læse mere om Marjatta ved at trykke her.
Afslutning – og tak
Det var det, som jeg havde at sige om Steiner-pædagogikken – måske kommer der flere små tilføjelser eller rettelser. Men i hvert fald skal der lyde en stor tak til Pia Mikala Bang, Sara Pernille Taasby og Selma Stage Petersen, som var så venlige at give mig lidt feedback og udpege et par af mine småfejl i dette indlæg. Og tak til dig, som læser med 🙂
Hej!
Jeg har gennemlæst din beskrivelse af Steinerpædagogik-
Alt i alt fin!
Rudolf Steiner var ikke tysk men født i Østrig / Ungarn !
Du nævner ikke vuggestuerne ☺️
Og så vidt jeg ved er pædagoguddannelsen stadig 3 årig .
Venlig hilsen
Gerd Angelika Kofoed