Et remseeventyr – eller en remsefortælling – er, som det ligger i navnet, et eventyr eller en fortælling, som drives af en form for remse eller opremsning. Remsen er ofte ørehængende, rytmisk og fangende, og den afspejler fortællingens udvikling. Dette kan være ved at remsen bliver længere, eller ved at remsens indhold på en eller anden måde ændre sig. Oftest sker begge dele i en vis grad.
Der er flere elementer i forhold til det pædagogiske potentiale for remseeventyr. For det første er det oftest sjovt for børnene at være med til at sige remsen. Det er også en måde at være sammen om en fortælling på. Ved at kunne sige remsen sammen, vidner det også om, at børnene har fokus på det samme, nemlig på fortællingen. På den måde kan remseeventyr fungere som et fælles tredje, som kan fange børn på tværs af aldersgrupper.
Det er også min erfaring, at remseeventyr fanger børnenes opmærksomhed, fordi de sidder og følger med i, hvornår de skal lire remsen af igen. Sprogstimmulerings-mæssigt tænker jeg også, at remseeventyr har noget at bidrage med. Der er gentagelser af de samme ord igen og igen. Der er oftest et eller flere rim involveret. Derved får barnet både mulighed for at høre hvordan ordene bliver udtalt flere gange, og mulighed for at øve sin egen udtale af ordet. Remseeventyr kan således ses som en måde, hvorpå man kan skabe en sproglig opmærksomhed hos barnet. På samme måde som rim og remser kan. Barnet får øjnene op for, at sproget er sjovt og det er noget, som man kan lege med.
Remseeventyr – hvor skal man starte?
Okay, nu har du et lille overblik over hvad der karakteriserer et remseeventyr, og hvad det kan rent pædagogisk. Hvilke remseeventyr skal man starte med?
Skoven vil falde! Jeg har faktisk allerede skrevet et indlæg, hvor jeg kort beskriver et efterårsforløb med remseeventyr. Nemlig om Lille Kylle-Rylle, det kan du læse lidt om her.
Ellers er mit absolut yndlings remseeventyr historien om Gedekiddet, som talte til ti. Det handler om, ja et gedekid, som… tæller til ti… Og det gør den ved at tælle de andre dyr. Spoiler alert: Det er de andre dyr ikke med på, og de jager ham gennem mark og sti. Den har bare en super fed remse, som hele tiden bliver længere, indtil man har talt til ti dyr. Samtidig med at der er selve remsen, så er kommer der også bare flere og flere kommentarere på, når dyrene møder det næste dyr. Klar anbefaling herfra.
Løb I bare, så hurtigt I kan, I fanger mig ikke, jeg er en honningkagemand! Honningkagemanden er et anden klassisk remseeventyr. En kone bager en flot kagemand, som bliver levende og stikker af fra konen, manden, og resten af historiens rolleliste. Endnu en historie, som er god at have i repertoiret. Der er er også en, der cirka kan det samme, som hedder Pandekagen, som stak af.
Det var de klassiske remseeventyr eller remsefortællinger. De næste er nogle lidt nyere eller moderne remsefortællinger
Nyere remseeventyr
Er du klar til at høre den fedeste remse ever? Hold godt fast:
Larvefødder, drageblod, kejserens gebis…
Fedtestads, øregas og dyrepassertis…
Fugleklatter, uglefnat og endelig til slut…
Fire runkne rotter og en flagermusseprut!
Det er fra bogen Fikkedik og Faldarina af Marianne Iben Hansen. Hele bogen er skrevet på rim, og den er fyldt med sjove rim. Den gennemgående remse, som kommer mange gange, kan børnene hurtigt være med til at sige, og den efterfølges ofte af et “aaadd“. Historien handler om to hekse, som tager på indkøbstur i Kina, hvor de skal købe de ovenstående ting.
Den næste – og sidste – anbefaling af remseeventyr herfra er også skrevet af Marianne Iben Hansen nemlig Aksel Elsker Biler. Denne historie handler om en and, som elsker biler. Denne er også skrevet i rim hele vejen igennem, og der er et tilbagevendende rim, som bare er fedt. Begge historiers rim er sådan nogle, som man ret nemt kan lære, hvis man lige læser historien igennem en gang inden man skal læse den op.
Det var remseeventyr – eller remsefortællinger. Jeg synes selv, at det er nogle super fede fortællinger at hive frem til rundkreds, fortælling eller oplæsning engang imellem. En god måde at få børnene lidt op på dupperne på. De er også ret nemme for børnene at genfortælle og fange, hvilket gør dem til et nærliggende valg, hvis børnene skal opføre et teaterstykke, måske bare et improviseret et af slagsen på legepladsen.
Tak fordi du læser med.
Pingback:Historier året rundt - MortenRandrupDyrborg.dk