Jeg har en teori om at verden er opdelt i to typer mennesker.
Dem som synes at Mummi-troldene er det sødeste i verden, og som ejer kopper og andet porcelæn med Mummi-motiver på.
Og så er der dem, som synes at Mummi-troldene er noget mørkt, uhyggeligt og underligt noget.
Jeg hører helt sikkert til den sidste gruppe – mummi-trolde har aldrig sagt mig noget, og jeg er faktisk liiidt bange for dem.
I denne uge har min kollega, som holder rundkreds valgt bogen Hvem skal trøste Knytten som ugens historie.
Det er en historie, som er skrevet med en masse rim, og det handler om en lille dreng, som øhh… rejser ud i verden… vist nok… Nåh ja, og så finder den sted i Mummi-universet.
Sandheden er at den overhoved ikke har fanget mig. Som i overhoved ikke.
Jeg har bare siddet og stenet i 20 minutter, indtil rundkredsen var slut. Fedt nok…
Lige indtil onsdag, hvor min kollega har barn syg.
“Godmorgen. Kan du tage rundkredsen i dag, Morten?“
Øhhhh, altså… Jeg går til bekendelse med det samme, og indrømmer, at jeg bare har siddet og sovet de andre dage.
Det viser sig hurtigt at mine kollegaer har siddet og stenet – ligesom mig! Og her gik jeg og havde halv-dårlig samvittighed…!
Klokken bliver 9, og rundkreds begynder, jeg læser historien op. Nævnte jeg at den er skrevet med titusind rim? Rim som jeg misser gang på gang… Sådan synes jeg altid at det går, når jeg ikke lige har læst bogen igennem inden…
(Jeg kunne selvfølgeligt bare have hørt efter de andre dage, men altså…)
20 stive minutter senere har jeg kæmpet mig igennem bogen. På en facon, som en af mine kollegaer kaldte for “en privat session mellem dig og bogen, hvor vi andre fik lov at kigge med“.
Av.
Det skriger da af 1-stjernes review…
Jeg kan love dig, at jeg var opmærksom på om min kollega kom torsdag… Og det havde intet med vikar-budgetter eller dét at skulle være den eneste faste voksne på stuen at gøre…
Hvis du vil lære mere om rundkreds, som er en slags samling, hvor man kan ende som stand-in for sine kollegaers valg af historier…
Så klik her og læs mere og skriv dig på venteliste til mit kursus om rundkreds.
Hvis du stadig læser med, så er du garanteret interesseret i, hvordan denne saga om rundkreds ender. Blev mine kollegaers børn raske? Var der nogle, som fandt ud af hvad historien egentlig handler om? Og hvem skal egentlig trøste Knytten?!
Det endte hverken værre eller bedre end at min kollega kom torsdag! Wuhuu… Meeen først klokken 13… Så jeg stod stadig med rundkredsen…
Men grundet mit 1-stjernes review fra den foregående dag, foreslog min leder om ikke jeg skulle vælge en anden historie “Den anden er jo din kollegas historie….
Jeg kunne ikke være mere enig!
Så ja, selvom jeg ville ønske, at jeg bare havde nailet Hvem skal trøste Knytten, endte jeg med at sadle om. I sidste ende var det vist bedst for alle parter.
Og jeg tror faktisk at jeg endte med at forstå historien. Det var slet ikke nogle som skulle trøste Knytten – han skulle trøste Tutten… Mind-motherf*cking-blowing!
Jeg håber, at du har det godt 🙂
Mange hilsner
Morten Randrup Dyrborg
P.S. Hvis du synes om denne fortælling, så synes jeg, at du skal tilmelde dig mit nyhedsbrev nedenunder. Så får du mails, som denne fortælling leveret direkte i din indbakke.
Jeg hører jo så til dem som elsker mumi. Har 95 kopper, været i mumi land 2 gange ( ja det findes og ligger selvfølgelig i Finland ) så jeg forstår jo slet ikke din manglende begejstring.
Mumi universet er så meget forud for sin tid, særligt i forhold til at rumme alle, og særligt det at de ikke alle har et særligt køn. 😉