Jeg ser et stort pædagogisk potentiale i at bruge brætspil som en pædagogisk aktivitet, og i dette indlæg vil du lære lidt om nogle af dem. Jeg vil også komme med nogle anbefalinger til nogle “must-have” brætspil til børnehavebørn. Brætspil er fede at spille sammen med børn. Især når de mestre dem i så høj en grad, at de begynder at give en bank.

For det første er brætspil bare sjovt, lad det være den første pointe, inden vi dykker længere ned i det pædagogiske potentiale…

Den voksne som spilstyre

At spille brætspil kræver noget af børnene, fordi de skal følge spillets regler. De skal vente på og skiftes til at have tur. Samtidig skal de have en vis forståelse for hvad spillet handler om, i forhold til at tage de rigtige beslutninger i spillet. Derfor er det vigtigt, at der er en voksen med til at spille de første gange et nyt spil bliver præsenteret for børnegruppen. Her er den voksnes rolle at hjælpe børnene med at forstå spillet, og styre samværet omkring spillebordet. Det er vigtigt, at de børn som ikke kender spillet ikke bliver holdt ude fra spil-aktiviteten. Når børnene har forstået spillet, så er det at det bliver rigtig sjovt. Det giver nemlig mulighed for at børnene kan spille selv eller at den voksne kan deltage som en medspiller.

Det er oftest til stor glæde for børnene, når den voksne vil spille med. Især hvis det er et spil, hvor man kan give kort op på hånden eller på andre måder bringe den voksne i en dårlig situation.

Pædagogiske potentiale

Udover at børnene kan rotte sig sammen imod de voksne, så rummer brætspil et stort pædagogisk potentiale. I børnegrupper med meget faste lege-relationer, hvor vennegrupperne ofte leger med de samme, kan brætspil være en måde at skabe samvær på tværs af fasttømrede grupper. Det skyldes at alle kan deltage i brætspillet, fordi det her er kendskab til reglerne, som er adgangsbilletten til fællesskabet (og ikke tidligere etablerede relationer). Igen er det vigtigt at der er en voksen med, som hjælper børnene som ikke kender spillet.

Udover at kunne åbne op for nye relationer, så er brætspil også en måde for børnene at have hyggelig tid sammen med vennerne – men det vidste vi vel egentlig godt…?

Hvis vi tager sprog-stimulerende briller på, så har brætspil meget at byde på. Man skal ofte italesætte hvad man gør, hvad man vender for et kort eller tale med sine medspillere om hvor man kan rykke hen. Sådan kan brætspil være en måde at få børnene i gang med at tale og bruge ord, som de også kan bruge andre steder.

Et andet væsentligt perspektiv er mestring. Børn elsker, når de lærer noget nyt. Jeg spillede Afrikas Stjerne med et par børn, en pige på fem år forstod ikke helt hvad der forgik de første par ture. Men hun så hvad vi gjorde og fulgte vores råd til hvad hun skulle gøre. I fjerde tur udbrød hun pludseligt glad: “Hey! Nu tror jeg, jeg ved hvad det her spil går ud på” med det største smil på munden. Total fed oplevelse.

Spilledage

For at arbejde med at skabe et antal brætspil, som børnene kender, har vi haft succes med at have spilledage. På spilledage er den pædagogiske aktivitet, at de voksne sidder forskellige steder og spiller brætspil med børnene og selvfølgelig hjælper og vejleder i den grad, det er nødvendigt. Dette er en måde at skabe et pædagogisk fokus på og dyrke en interesse for brætspil, især hvis de voksne også tænder på det. Samtidig er det en sjovt for børnene at kunne gå fra det ene sted til det andet og spille nogle forskellige spil – eller selv kunne sætte gang i spillet.

Anbefalinger

Herunder kommer der en række brætspil, som jeg mener er passende til brug i børnehaven. Måske kender du nogle af dem fra din egen barndom, jeg får i hvert fald selv altid lidt nostalgi indover, når jeg spiller Afrikas Stjerne eller Klodsmajor, for ikke at nævne Uno. Jeg tror vi alle har prøvet at blive uvenner over at skulle tage en masse kort op…

Afrikas Stjerne

Afrikas Stjerne er en kæmpediamant, som spillerne skal finde i dette spil. Man rejser fra det nordlige Afrika og helt ind i de afsides dele af kontinentet til lands, vands eller i luften. Undervejs skal forskellige byer udforskes, og enten finder man ædelsten til at finansiere sin rejse eller også bliver man angrebet af banditter. Det sjove ved dette spil er at der er så mange byer at udforske, at man i begyndelsen ikke nødvendigvis kommer i ræs med hinanden om at nå der først. På den måde kan man spille lidt parallelt i den første del af spillet. Men når én spiller finder Afrikas Stjerne, så gælder det for alle spillere om at komme hjem – og så er ræset rigtigt sat ind. Super fedt spil, og vel også lidt af en klassiker efterhånden?

Du kan købe Afrikas Stjerne ved at trykke her.

Vildkatten

I Vildkatten gælder det om at være hurtig på aftrækkeren og have skarpe øjne. På spillepladen er der en masse billeder på. Hver tur er der en spiller som trækker et kort med et billede på, fortæller hvad det er. Nu gælder det for de andre spillere om at finde billedet først nede på pladen og pege på det, mens de siger “Vildkat!”. Dette er et af de spil, hvor man kan knytte nogle sprogstimulerende tiltag på. Eksempelvis at den som trækker et billede skal sige “jeg trækker en… bil…” når de viser kortet. Der er også mulighed for at lave nogle rollefordelinger, hvor nogle har rolle som dem der finder, mens andre er dem som trækker kortene. Det kan også være noget, som nogle børn synes er sjovt.

Du kan købe Vildkatten ved at trykke her.

Dobble

I Vildkatten kan sidde og stirre fortvivlet på brættet, fordi man ikke kan finde billedet… Og i Dobble har du muligheden for at have samme følelse af at “det kan da ikke passe?!” bare i endnu mindre format. Lyder skønt, ikke?

Dobble – sjovt spil om at finde to ens symboler på kortne

I Dobble har hver spillere en stak kort med symboler på. Det gælder om at finde ud af hvilke to ens symboler der er på to kort. Lyder nemt, ikke? Tro om igen! Vi har spillet det et par gange nu, og vi ender ofte i en situation, hvor vi sidder måbende og kigger, mens vi er sikre på at vi har fundet et kort med en fejl på, for der er tydeligvis ingen ens symboler på kortene. Det skal så siges at det… Det er der altså altid. Det er et spil, som er nemt at lære, og som både er sjovt og udfordrende for børn og voksne. Og hvor børnene har ret meget de samme muligheder for at vinde, som de voksne. Bonus: kommer i en lille smart æske, så det er til at tage med sig over alt.

Du kan købe Dobble ved at trykke her.

Børne Alias

I dette spil skiftes man til at trække et kort med et billede på. Den som tager kortet giver de andre spillere ledetråde om hvad der er på billedet, uden at bruge det ord. Hvis der eksempelvis er en bus på billedet, kan ledetråden være “det er sådan en gul en, der kan sidde mange mennesker i“. Dette spil er både sjovt og udfordrende, fordi man skal fortælle om en ting, uden at nævne den ved navn. Derudover er det med til at styrke barnets sprogforståelse og udbygge dets ordforråd. Det eneste man skal være særligt opmærksom på er at de andre spillere ikke smugkigger på billedet, som der skal beskrives…

Du kan købe Børne Alias ved at trykke her.

Carcassonne

Ligesom mange andre populære spil, så findes klassikeren Carcassonne også i en børneudgave. Den hedder My First Carcassonne og er anbefalet fra fire år og op. I dette spil skal spillerne bygge veje med de brikker, som de trækker. På brikkerne er der figurer i spillernes farver, og det gælder om at bygge vejene sammen, før man må sætte sin meeple (læs: lille træfigur) på spillepladen. Den spiller, som først får sat alle sine meeples har vundet.

My First Carcassonne
My First Carcassonne – Den gule spiller har placeret én meeple på den lukket vej, og grøn kan sætte en meeple på, når denne brik placeres.

Spillet kræver at man er opmærksom på hvad der sker, fordi brikker med ens figur kan blive trukket og lagt på bordet af de andre spillere. Derfor skal man følge med og planlægge, hvordan man vil forbinde og bygge sine veje færdige. Når først børnene har knækket koden i forhold til hvordan man skal bygge vejene færdige, så kan det være svært at følge med. Også når man rent faktisk gør alt hvad man kan for at vinde – tro mig, jeg har fået bank af min søn i dette spil nok gange…

Du kan købe My First Carcassonne ved at trykke her.

Labyrint

I Labyrint skal spillerne gå på jagt efter ting inde i en – ja, du har gættet det – labyrint. Det svære ved denne labyrint er at den hele tiden ændre sig. Spillerne skiftes nemlig til at skubbe et felt ind, og derved ændre den måde som gangene sidder sammen på. Denne mekanisme gør spillet rigtig sjovt og uforudsigeligt, fordi man kommer til at forstyrre de andres planer, når man ændre labyrinten til sin egen fordel. Spillet kræver at børnene – og de voksne – øver sig i at forudsige hvordan gangene i labyrinten kommer til at hænge sammen, når man skubber til brikkerne. Det er min erfaring at det godt kan kræve lidt voksenvejledning i forhold til hvordan labyrinten ændre sig.

Du kan købe Labyrint ved at trykke her.

Uno junior

Uno kræver vel næsten ingen introduktion, gør det? Reglerne i Uno Junior er sådan set de samme som det almindelige Uno. På kortene er der også dyr, udover tallene. Dette gør det nemmere for børnene at finde ud af om de har noget, som de kan lægge ned, hvis de ikke er fortrolige med tallene endnu. Det synes jeg er en super god måde for børnene at lære spillet. Nååh ja, og så er der vist heller ikke nogle +4 kort op på hånden kort, hvilket måske kan holde konfliktniveauet lidt nede…

Du kan købe Uno Junior ved at trykke her.

Klodsmajor

Endnu et spil, som ikke kræver en stor præsentation. Byg tårnet op – og fjern lige så stille en klods ad gangen. Det er sjovt og intenst, når der skal fjernes en risky klods. Det appellere egentlig også meget til den måde bør ofte leger med tårne: Det er sjovt at bygge dem, men det er også sjovt at vælte dem. Jeg har i hvert fald haft mange gode stunder med Klodsmajor – både som barn og voksen.

Du kan købe Klodsmajor ved at trykke her.

Afslutning

Foruden at være sjovt og underholdende for børn, kan brætspil også tilbyde muligheder for at udvikle sociale færdigheder, sprogstimulering og mestring. Og her på faldrebet er der vel egentlig ikke så meget andet at sige, end er der nogle spil, som jeg har glemt? Det eneste, som jeg umiddelbart kan komme i tanke om, er Varulvespillet, som jeg selv har haft stor glæde af at spille i børnehaven. Hvis du vil lære mere om det, så tryk på dette link, der har jeg et længere skriv om Varulv.
Hvis der er nogle spil, som du mener jeg har overset, så tag endelig kontakt til mig og fortæl hvad jeg mangler.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev, og modtag min velkomstmail med min tjekliste over fem lege, som børnene vil elske dig for at sætte i gang.

* indicates required
Brætspil til børnehaven

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *